5 cykeltyper: Hvilken passer bedst til din livsstil?

5 cykeltyper: Hvilken passer bedst til din livsstil?

 

Er du “så glad for din cykel”, som Povl Kjøller sang i det velkendte børnehit? Eller har du brug for en ny cykel, der bedre egner sig til dit behov? Vi har her samlet 5 forskellige cykeltyper, der både findes i herre- og damemodeller. Læs med her og bliv klogere på hvilken cykeltype, der passer bedst til dig.

1. Citybikes

Bor du inde i storbyen, og har brug for en hurtig og effektiv transport på asfalterede veje? Så vil citybiken være et oplagt valg. Denne cykel er både dynamisk og funktionel uden at være lige så radikal som racercyklen. Du kan finde citybikes i mange trendy designs, der gør det muligt for dig at vælge en model, der passer til din stil. Citybikes er en klar fordel på de tidspunkter, hvor trafikken viser sig fra sin værste side. Men en citybike kan du nemlig hurtigt komme forrest i bilkøen på vejen samt overhale andre cykler på cykelstien. En citybike fås ofte med 7 indvendige gear eller 8 udvendige. Det er tilmed muligt at finde citybikes med langt flere gear end 8. Citybike-modellen findes i adskillige afskygninger, hvad enten du søger en dame– eller herrecykel.

2. Singlespeed

En singlespeed-model, også kaldet en fixie cykel, er inspireret af banecykling, og besidder mange kvaliteter. Med blot 1 gear er fixie cyklen som skabt til hurtig kørsel inde i byen. Er du derfor bosiddende inde i storbyen, og søger en trofast følgesvend til og fra job, shopping og cafeture, vil du ikke gå galt i byen med en singlespeed cykel. Det skal dog siges, at singlespeed-modellen hverken er udstyret med skærme, bagagebærer eller cykelkurv, hvorfor du med fordel kan vælge en model som citybiken eller den klassiske cykel, hvis du søger en cykel med mere alsidighed.

3. Klassiske cykler

Det er ikke uden grund, at den såkaldte “bedstemorcykel” er blevet så populær de seneste år. Den klassisk cykel er især udbredt som damecykel grundet dets feminine og enkle design. Dermed ikke sagt, at modellen udelukkende er tiltænkt kvinder – der findes også klassiske cykler til mænd.

Cyklen er yderst robust med de brede dæk, en funktionel cykelkurv, bagagebærer og frakkeskåner. Tilbehøret til selve cyklen skal dog ofte tilkøbes, hvilket giver dig mulighed for at tilpasse cyklen din personlige stil. Se vores udvalg af cykeludstyr her.

 

En klassisk cykel er ideel til dig, der er vild med retro-looket, og har brug for behagelig transport til dagligdagens små ture. Især på indkøbsturen er denne cykelmodel velegnet, da du kan transportere poser, tasker og lignende i både cykelkurven og på bagagebæret. Den klassiske cykel fås med 3-7 gear, hvorfor modellen ikke blot er stilren – men også særdeles effektiv og funktionel.

4. Mountainbikes

Modsat de foregående cykelmodeller, er mountainbiken som skabt til grøn natur og ujævn terræn. Mountainbiken blev opfundet i USA, hvor den primært blev anvendt til kørsel i bjerge og andet bakket terræn. Sidenhen er den blevet yderst populær som livsstilscykel – især blandt sportsfolk, der er vilde med at konkurrere i skove og ujævnt landskab. Mountainbiken er udstyret med brede dæk, robust stel, god affjedring og mange gear, hvorfor den er ideel til dig, der elsker aktive cykelture i naturen. Dog skal det siges, at mountainbikes kan være en lidt større investering sammenlignet med de gængse cykelmodeller, hvorfor du med fordel kan undersøge muligheden for at låne penge, så du kan få råd til denne anskaffelse.

5. Racercykler

Søger du en velegnet cykel til landevejscykling, er racercyklen det oplagte valg til dig. Denne cykel er det foretrukne valg blandt cyklister, der elsker lange ture på landevejen i høj hastighed. Racercyklen er udstyret med smalle dæk, tætliggende gear, let kvalitetsstel og nedadsvunget styr, hvilket mindsker cyklens rullemodstand og derved øger dens effektivitet. Er du derfor entusiastisk omkring landevejscykling, og vægter fart og motion højt, vil racercyklen passe perfekt til dig. Vi anbefaler desuden, at du anskaffer dig en god racerhjelm til landevejscykling, da den høje fart ikke er uden fare.