Logistik – Find dine varer nemt og hurtigt.

Få styr på dit weblagers logistik

Logistik er nok noget mærkeligt for folk der ikke kender det og ikke har arbejdet med det. I en webshop er det desværre nødvendigt at vide hvad du skal gøre for at kunne overskue og finde dine varer når de er solgt.

Start i forbindelse med en optælling af dit varelager, men først når du er klar til at registrere dine varer korrekt. Jeg bruger Prestashop, så det er her vi som udgangspunkt starter, men i bund og grund er dit shopsystem ligegyldigt her. Det der er vigtigt, er at dine varer ikke bliver væk. Jeg er selv startet hjemme. Noget står i gangen, noget i stuen, noget i alrummet og resten på kontoret. Om jeg har styr på det?, hmmm.

I Prestashop kan du ikke på nogen fornuftig måde bruge lokationer, men det kan du hurtigt komme til med en lille ændring. Du skal have et lille felt hvor du kan skrive både tal og bogstaver.

  • Du skal bruge en programmør.
  • Du skal bruge en infrarød scanner.

Din programmør skal lave et felt som ligger ved varenummeret i din Backend. I Prestashop er der:

  • Varetekst
  • Reference/Leverandør
  • Varenummer
  • Ean-nummer
  • UPC-nummer

Lav et ekstra felt (programmør arbejde) som kan bruges til lokation (Bedst hvis det kan registreres af din database). Så kan du lave export af data senere.

Lokation er et simpelt felt hvor du beskriver hvor din vare ligger. Reol-nummer, Hylde-bogstav og rum ind på hylden fra venstre. Skrives som eksemplet 1-B-3 (reol 1 – hylde B og rum 3).

Når du får en vare hjem kan du selv skrive hvor du lægger den på lageret. Det står nu i din computer, og du vil altid kunne finde din vare. Du behøver ikke en gang at lægge din vare på den samme lokation hver gang. Bare du skriver hvor de ligger. De skal selvfølgelig ligge det samme sted. Det betyder at hvis noget udgår efter sommeren, kan du bare give pladsen til en ny vare. Der er altså ikke faste lokationer, men såkaldt flydende lokationer. (Dvs. at varerne ikke har fast plads). Det er en helt simpel måde at gøre det på, men det er det samme som de store firmaer gør. De har bare flere varer og mere udviklede systemer. Men til en webbutik er det en god start.

Jeg skrev at du skal købe en infrarød scanner. Den bruger du til at scanne varernes stregkode med. EAN-nummeret. Hvis du scanner nummeret, kommer den valgte vare frem, og så er det nemt at rette antal og lokation på varerne. Det eneste er så at alle varer skal være oprettet med EAN-nummer når de ligger på lageret. Google, Pricerunner og andre bruger også nummeret til at sammenligne varerne med andre varer. Du skal altså bare være bedst og hurtigst til at registrere, så kan du opnå bedre SEO samtidig.

Når dine varer ligger på lokationer sparer du meget tid og til status er det super hurtigt og nemt at tælle dine varer. Men du skal være konsekvent. Og din revisor vil elske dig for dit system. Varer i butikken skal registreres for sig, med mindre du gider skrive dem af i systemet hver gang. Hellere hive dem ud af lageret når de kommer i butikken. Det giver lidt ekstra arbejde, men det kan godt betale sig. Lageret skal der være styr på.

Husk at du med fordel kan veje dine varer når der kommer en ny i sortimentet. Det kan bruges i dit system for at udregne samlet vægt for varer der skal sendes. Du kan jo nemt have en brevvægt stående.

  • Det er dig der bestemmer.

Der må ikke tages varer fra lageret uden at de skrives ud, med hensyn til antal. Mange medarbejdere glemmer det, men det er det vigtigste i et system med lokationer at tallet passer.

Skriv et svar