Cykler på tilbud

Cykler skal være billige.

Ja tilbud kender vi jo alle sammen, men kan det overhovedet lade sig gøre at få en billig cykel ? Ja og nej. Billige cykler er jo billige af en grund. Der er meget få som vil forære dig en cykel og tabe penge på den samtidig. Hvad er det så der gør den billig. Kort fortalt er det importøren eller forhandleren af cykler der er gode til at markedsføre nye cykler. Når jeg skriver forhandleren, mener jeg ikke butik eller webshop, men dem der er leverandører til os.

Nye modeller hvert år.

Hvert år kommer der nye modeller af de forskellige mærker. Winther, MBK, Avenue, BMC, Giant, Gazelle, LIV, Raleigh, Trek, Nishiki, Trek og mange andre cykler. Det er ikke unormalt at der er 10-30 forskellige cykeldesigns hvert år. Samtidig er der mange forskellige størrelser. Se evt. stelguiden her. Mange af importørerne kræver at der er en fysisk butik hvor cyklerne bliver vist frem, og det er ikke nok at sælge dem på nettet i kasser. Det er ellers ret praktisk at sende cykler uden pedaler, men det kræver så også lidt af modtageren.

For at vende tilbage til de billige cykler eller cykler på tilbud. Så er det der sker hvert år, at cyklerne skal ud før der kommer nye farver og nye designs. Der sker ikke så meget i forhold til tidligere modeller, men de markedsføres hårdt og brutalt fra importøren. Importøren sælger derfor ud til billige priser af de lidt ældre modeller, og det samme gør forhandleren. Derfor er der god grund til at købe cykel i januar måned, hvor vi venter på de nye modeller.

Hvilket mærke du skal købe, er jo op til dig selv, men det er normalt alle mærker hvor prisen er i bund. Specielt dem der udelukkende lever at at importere cykler. Det er også dem der tjener mest på cyklerne. Cykelhandleren sælger cykler til en pris der gør det til en “service” over for kunderne at have dem i butikken. Det er nemlig udstyr og tilbehør man tjener pengene på. Ikke nye cykler. Det er en meget lille avance der er på de 50 cykler, som cykelhandlere har i butikken. Men køber du lås og lygter, er indtjeningen fordoblet på cyklen.

Er cykelhandleren nu blevet flink ?

Tilbud på cykler er altså ikke fordi cykelhandleren er flink, men fordi der er en oprydning i gang. Det er også her at der kommer sælgere rendende med tilbud på udgåede cykler. De nye cykler bestilles allerede i august. Og flere af de nye cykler er allerede udsolgt kort tid efter.

Når vi taler billige cykler, er der også dem der kommer fra et øst-land. Det er dem du ser i byggemarkeder og forskellige andre butikskæder. De sælges for 699,- eller en fed mountainbike for under 2000 kr,- Det er jo et fedt tilbud, men de holder sjældent så længe. De fleste er lavet af dårligt stål, og ruster hurtigt. Delene er de billigste dele der fås for mønter, og kabler er ens til både gear og bremser. Det skal de ikke være, da det betyder meget for styrke til bremserne og smidighed til gearet, at det er specielle kabler.

Hold dig fra supermarkeds cykler.

Supermarkeds cykler er generelt en dårlig investering. De holder kortvarigt, og ikke vinteren over. De er tunge og kedelige at køre på. Og så er der ingen gensalgs værdi. En Winther ville altid være en god udbetaling på en ny cykel, selv efter flere års brug. Så hold dig til de gode tilbud og sig nej til billigt skidt. Det giver dig for mange grå hår, og børnene for mange dårlige oplevelser. Danske cykler er lavet til vores kolde vejr så de kan holde til salt og frost. En øst-cykel bukker under for det første rustne sne fnug.

 

Skriv et svar